Hvad handler dette element om? Hvad gør det interessant? Skriv en fængende beskrivelse for at fange dit publikums opmærksomhed...

​

Artikel af Strange Skov, 24. APRIL 2017

Gigt, psoriasis, diabetes, sklerose og de mange andre autoimmune sygdomme er tæt forbundet til inflammation i kroppen. Der er meget ny viden som peger på, at inflammation hænger nøje sammen med hvad vi spiser. Men hvordan kan vi konkret modvirke inflammation og dermed bekæmpe de autoimmune lidelser ved hjælp af kost- og livsstilsforbedringer?

​

Hvad er inflammation  - og hvad har det med min sygdom at gøre?

Autoimmune sygdomme som gigt, psoriasis, diabetes, sklerose, Crohns, colitis ulcerosa, Sjögrens, Hashimoto, cøliaki, Graves/Basedow, Lupus, m.m. er direkte forbundet til inflammation. De fleste medicinske behandlinger af autoimmune sygdomme handler om, at mindske inflammation med forskellige former for kemisk og biologisk medicin.

Når kroppen angribes af fremmedlegemer, reagerer vores immunforsvar med inflammation (som også kaldes betændelse). Dette er i sig selv en helt naturlig og vigtig reaktion i kroppen og har til formål at bekæmpe angrebet, begrænse og rydde op efter skader og påbegynde heling. Ved autoimmune sygdomme er det ikke et fremmedlegemer som kroppen angriber, men derimod kroppens egne celler. Derfor har autoimmune stor glæde af at gøre så meget som muligt for at holde inflammation i kroppen nede. Almindelige tegn på inflammation er blandt andet ledsmerter, mavesmerter/fordøjelsesbesvær, hudproblemer, hovedpine, rødmen i huden, røde øjne, træthed, forhøjet kolesterol, let feber og hævelse .

Martin Kreutzer, ‘Sundhedspragmatiker’Foto: Tina Brok Hansen

En af de største fortalere for anti-inflammatorisk kost i Danmark er Martin Kreutzer som i bogen ‘Den store anti-inflammatoriske kostguide’ forklarer: “Problemet opstår først, når inflammationen løber løbsk og sætter sig som en kronisk tilstand i kroppen. Det sker, hvis du for ofte udsætter kroppen for inflammationsfremmende belastning, samtidig med at du ikke fører en livsstil, der på optimalt sæt hjælper inflammationen af vejen.”

Læs også: Vores interview med Martin Kreutzer.

Hvis inflammation bliver kronisk kan det føre til en meget alvorlig tilstand, og ende med sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme, Alzheimers, mave-tarm-problemer, gigt, og en masse andre autoimmune lidelser og trusler mod vores helbred, forklarer Martin og henviser til undersøgelser som peger på at “stort set alle livsstilssygdomme udspringer af inflammation i kroppen”, og fremhæver sukkersyge som et eksempel, hvor inflammation ødelægger nervebanerne og kan ende i amputation.

Vores bedste “medicin” er nu en gang sund mad, motion, vand, frisk luft, solens stråler og en god søvn/hvile”, skriver Martin Kreutzer.

Spektret fra rask til kronisk inflammation er en flydende overgang, og det gælder ifølge Martin om at sætte ind så tidligt man kan. Lige meget hvor på spektret man befinder sig vil man have glæde af at begrænse inflammtion ved at føre en anti-inflammtorisk livsstil: “Går du all-in er justeringerne så kraftfulde, at de ikke kun er i stand til at forebygge inflammationsbårne sygdomme i at opstå, men så absolut også evner at hjælpe dig med at komme ud af dem igen – eller som minimum mindske symptomerne markant.”

Hvad har mad med betændelse at gøre?

Udover fremmedlegemer som bakterier og virus påvirkes kroppen også hele tiden af skadelige stoffer fra vores omgivelser (blandt andet forurening, tobaksrøg, alkohol, dårlig mad). For at kroppen kan modstå/modvirke belastningen behøver den en lang række næringsstoffer (antioxidanter i form af forskellige vitaminer og mineraler, samt såkaldte fytokemikalier), som vi primært får gennem mad, men også for eksempel sollys.

​

Hvad skal vi spise for at bekæmpe inflammation?

Anti-inflammatorisk kost handler både om at spise mad som modvirker inflammation, men især også om at undgå at spise mad som forårsager inflammation. Visse råvarer er rigtig nyttige til at styrke vores krops forsvarsevne, men for de fleste i vores vestlige “madkultur” ligger den helt store udfordring nok i at styre udenom de fødevareprodukter som er direkte skadelige.

Foto: Miklos Szabo / Muusmann Forlag

Bær, kål, ingefær, fede fisk, oliven, avocado og hvidløg, danner sammen med masser af vand, skalddyr, nødder, frugt og grønt grunden for den anti-inflammatorisk kost. Udover dette kost-grundlag anbefaler ‘den antiinflammatoriske kostguide’ moderation af fuldkorn, rodfrugter og bælgfrugter og begrænsning af kød, ost, forarbejdet korn og kartofler, og så vidt muligt undgåelse af sukker, alkohol og junk-food.

Fede fisk

En af de vigtigste anbefalinger er fede fisk, som laks, sild, makrel, hellefisk og ørred, som han mener er yderst vanskelige at tænke ud af den styrkende ernæring: “En af de helt store aktører i den fede fisk er de såkaldte omega-3-fedtsyrer. Der foreligger solid dokumentation for, at en kost, der er rig på omega-3-fedtsyrer, formår at stimulere din krops immunforsvar til øget modstandskraft. Resultatet er, at spirende inflammation slås ned, inden den for alvor når at få fodfæste.”

Undgå brød og sukker

I bogen dokumenteres de alvorlige konsekvenser, som overspisning af kulhydrater har for inflammation, og konkluderer at reduktion af kulhydrater fra for eksempel pasta, ris, kartofler og brød, er et effektivt skridt mod at reducere inflammation og dermed autoimmune lidelser. Dette gælder naturligvis også i høj grad slik, sodavand, saftevand og lignende.

Spiser du mindre slik og kage, frugt, kartofler, brød, ris, pasta og andre kornprodukter, gør du derfor kroppen en kæmpe tjeneste” forklarer Martin.

Næringsrig mad i stedet for piller

Selv om han i bogen dykker ned i årsag og virkning i forhold til hvad der skaber og modvirker inflammation, understreger Martin at en sund og styrkende kost ikke drejer sig om nogle få, særligt potente næringsstoffer, som kan tages i pilleform. Det er ikke de enkelte næringsstoffer, men helheden og samspillet mellem dem, som gør visse råvarer styrkende og andre skadelige. Det gælder om at spise sundt og varieret for at opretholde et stærkt immunforsvar.

Vejen til et stærkt immunforsvar går derfor ikke gennem koncentrerede tilskud. Det er meget vigtigt at slå fast!”

Du kan læse mere om anti-inflammatorisk mad i bogen ‘Den store antiinflammatoriske kostguide‘ af Martin Kreutzer med opskrifter af Anne Larsen.

Læs også vores interview med Martin Kreutzer, om effekten af anti-inflammatorisk kost, om at se holistisk på forbindelsen mellem livstil og sundhed, og om hvorfor kostændringer mødes med modstand.

​

​

​

10 råd til at bekæmpe kronisk sygdom og leve længere

Artikel af Siv Skov, 10. MAJ 2017

Den svenske læge Bertil Marklund, som har forsket i sundhed i 40 år, siger at folkesygdomme, herunder autoimmune sygdomme som diabetes og sklerose, skyldes inflammation og at vi selv kan påvirke det med livsstilsforbedringer.

Baseret på Marklunds erfaring som læge og en lang række dokumenteret viden giver han i bogen ‘10 tips – en kort guide til et langt liv‘, konkrete råd til at undgå inflammation i kroppen og dermed bekæmpe autoimmunitet og samtidig leve længere og bedre.

Vores sundhed afhænger direkte af de valg vi træffer hver eneste dag i forhold til hvad vi spiser, foretager os, tænker på, prioriterer og hvem vi er sammen med. Vores livsstil bidrager til at forbedre og forværre inflammation i vores krop. Inflammation og autoimmune sygdomme hænger nøje sammen og ved at holde inflammation i kroppen nede kan vi også holde smerter og symptomer fra autoimmune sygdomme nede.

Fri radikal (kemi) refererer til atomer eller molekyler som er meget reaktive og i kroppen forårsager det man kalder ‘oxidativt’ stress som skader vores celler. Det kan sammenlignes med hvad der sker når en cykelkæde ruster og et æble bliver brunt. Anti-oxidanter modvirker frie radikalers skadelige effekt ved at binde sig til dem og dermed uskadeliggøre dem.

Inflammation gør os syge og gamle

“Fremkomsten af vores folkesygdomme skyldes én og samme ting: inflammation”, skriver Bertil Marklund og forklarer:

At inflammation i meget høj grad påvirker vores helbred, er en virkelig interessant og relativt ny viden, som måske ikke alle har kendskab til.”

Et naturligt biprodukt ved at trække vejret er frigørelsen af ‘frie radikaler’ – kemiske forbindelser som gør stor skade på vores krop, hvis de ikke neutraliseres af antioxidanter. Men, som Marklund forklarer: “Da kroppens produktion af antioxidanter begynder at aftage allerede i 25-årsalderen, er det nødvendigt at tilføre disse gennem kosten.” Antioxidanter får vi fra især grøntsager, bær og frugt. I bogen henvises til et stort europæisk studie over 12 år som viste at hos mennesker der gik over til en sundere livsstil faldt dødeligheden på grund af kræft med 60%. De blev samtidigt vurderet til at være 14 år yngre i ‘biologisk alder’.

De 10 tips

som ifølge Bertil Marklund 
bekæmper inflammation og forlænger livet:

1. Bevæg dig – det gør dig yngre

2. Brug tid til at samle nye kræfter

3. Sov – søvn giver styrke

4. Nyd solen – men med måde

5. Spis dig sund og rask

6. Vælg det rigtige at drikke

7. Hav styr på vægten

8. Hold munden sund – den påvirker hele dit helbred

9. Vær optimist

10. Brug hinanden – det har vi brug for

“Vi er skabt til at bevæge os”, skriver Marklund og henviser til dokumenteret nedsættelse af risikoen for 30-40 sygdomme ved øget fysisk aktivitet. Modsat er stillesidden årsag til dårlig blodcirkulation og lavere stofskifte, et højere blodsukkerniveau, hvilket fører til “inflammation og en større risiko for hjerte-kar-sygdomme, diabetes, kræft og for tidlig død”.

Manglende tid til motion er ikke en undskyldning, mener han: “Hvis du ikke afsætter tid i dag til motion, må du afsætte så meget desto mere tid senere i livet – til sygdom”, og henviser til at 40% af den gavnlige effekt fås ved blot at øge “det almindelige aktivitetsniveau – uden overhovedet at komme til at svede”.

Stress gør os syge
“Hvis man ikke tager sig tid til at samle nye kræfter, kan ens helbred lide alvorlig skade.”, skriver Marklund og forklarer hvordan kronisk stress hænger sammen med det moderne samfunds store krav, høje tempo og enorme mængder information fra tv og sociale medier. “Nyheder i tv og andre medier giver også hele tiden næring til at udvikle mere uro og stress.”

Også selvom man bare forestiller sig eller indlever sig i andres stressfulde situationer reagerer kroppen ifølge Marklund alligevel med en stressreaktion, som er med til at skabe inflammation i kroppen.

For lidt sol er mere farligt end for meget
“Mange sygdomme, for eksempel kræft og multipel sklerose, forekommer hyppigere i solfattige lande som de nordiske lande”, skriver Marklund, og beskriver D-vitamin som et ‘mirakelmolekyle’, som både er nødvendigt for vores nervesystem, knogler, regulerer hormonbalancen og forbedrer optagelsen af mineraler og andre vigtige stoffer. “D-vitamin aktiverer og styrker også immunsystemet og er med til at nedsætte inflammation og beskytter os dermed mod en lang række sygdomme”, skriver han og henviser til et stort svensk studie som viste sammenhæng mellem mangel på sollys og blandt andet diabetes.

At undgå solbadning blev vurderet til at være en lige så stor risikofaktor som rygning, stillesidden og overvægt, når det handler om hjerte-kar-sygdomme og død.”

I forhold til frygten for hudkræft referer Marklund til professor Edward Giovannucci fra Harvard, som allerede i 2005 konstaterede at “for hver person, der dør af hudkræft, dør der 30 personer på grund af D-vitaminmangel”.

Optimister lever længere

Udover livsstilsforbedringer som motion, kost, søvn og undgåelse af stress, nævner Marklund også mundhygienje, optimisme og gode sociale relationer som centrale faktorer i at leve bedst muligt: “Optimister lever længere end pessimister, og studier har dokumenteret, at forskellen i overlevelse kan være op til syv år”, skriver han og forklarer at gode relationer har en målbar positiv effekt, idet trivselshormonet (dopamin) øges, stresshormonerne reduceres og dermed falder inflammation i kroppen.

Dårlige relationer kan ifølge Marklund have en tilsvarende negativ effekt som når bestemte personer stjæler ens energi, og man derefter føler man sig træt og tom: “Vælg de rigtige venner, og pas godt på det sunde fællesskab.”

På den måde styrkes vores immunforsvar, og vi får et længere liv, som også bliver hyggeligere og rarere.”

Du kan læse mere om Bertil Marklunds anbefalinger, og forskningen bag, i hans bog ‘10 tips – en kort guide til et langt liv‘, hvor han giver en masse konkrete tips til hvad vi selv kan gøre for at få det bedre og leve længere.

Tre ting kendetegner zoneterapi

1. Behandlingen sætter kroppens selvhelbredende kræfter i gang.
    

2. Terapeuten arbejder holistisk - det vil sige ser på klientens hele situation med fokus på både funktionsforstyrrelser, årsagerne og kroppens selvhelbredende kræfter.
    

3. Terapeut og klient arbejder tæt sammen. Klienten tager et medansvar for sin behandling.

Godt mod livsstilssygdomme

Zoneterapi er især velegnet til moderne livsstilssygdomme, hvor der sjældent er tale om én årsag - en virkning, men om flere forskellige ubalancer.

Derfor er zoneterapi blevet så populær som behandlingsform.

Zoneterapi kan ikke helbrede dig, men styrke din krop og psyke og lindre bivirkninger.

Mad som medicin

"lad maden være din medicin og lad din medicin være din mad"

og lad dit køkken være dit apotek

og lad din mad være din medicin"

   - Hippokrates (ca. 460 - 375 f.kr), græsk læge

​

Artikel fra Berlingske Business

Endomondo-stifter: Mad er fremtidens medicin

Søndag d. 26. marts 2017, kl. 12.00

​

Jakob Nordenhof Jønck, medstifter af maduniverset Simple Feast

Det er ikke lang tid siden, at min familie og jeg kom hjem, efter at have boet knap fire år i San Francisco, hvor jeg med de to app Endomondo og MyFitnessPal var med til at skabe en stor bevægelse inden for motion og sundhed. Her kan det godt være, at USA som helhed halter efter Danmark, men Californien er til gengæld lysår foran.

Tilbage i Danmark kigger jeg blandt andet på, hvordan vi lever, hvad vi spiser, og hvor sunde og usunde, vi er. Problemet herhjemme er desværre ligeså stort som i USA og resten af verden. Vi er ved at spise os selv ihjel.

Endomondo-millionær kaster sig over økologiske middagsretter på glas

For 25 år siden døde størstedelen af klodens mennesker af ikke at kunne få mad på bordet. I dag dør de fleste af at spise sig selv ihjel. Det er paradoksalt, at vi - de økologiske danskere - med al den viden, forskning og udvikling til rådighed, træffer så forkerte valg, når det kommer til, hvad vi propper i os selv. Det er som om, at vi er faret vild i kostrådene og i stedet har ladet os guide af tilfældige madmodefænomener og diæter. Det er paradoksalt, når forskningen på visse parametre er utvetydig klar. Nuvel, kost og ernæring påvirker ikke alle mennesker helt ens, og forskerne kan godt være uenige om, hvorvidt det er sukker og de simple, hurtige kulhydrater eller animalske protein, som er de største syndere. Men ingen er i tvivl om, at planterig kost er et ubetinget gode for os. Det vil sige kost, der består af hele planter som grøntsager, frugt, fuldkorn, nødder, frø, bær etc. Det er bedre både for vores sundhed og for vores klode.'

​

Endomondo-millionær vil skabe verdens bedste kogebog

På samme tid ser vi en stor udvikling inden for convenience mad-løsninger, og det hastigt voksende take away-marked bliver smartere og smartere. Det får os til at vælge det nemme, mindre sunde alternativ i en stram tidsplan. Take-away er ofte fyldt med sukker, konserveringsmidler og tilsætningsstoffer og danskernes favorit take-away, pizzaen, er ofte spækket med både hurtige kulhydrater og animalsk protein.

Men du er, hvad du spiser. Vi mennesker har sagt det i hundrede af år, faktiske tusinde af år. Det har længe været baseret på anekdoter, men det er det ikke mere. I dag kender vi ret præcist sammenhængen mellem, hvad du spiser, hvor lang tid du lever, og hvor godt du har det. Vi ved mere og mere, men vi har faktisk vidst ganske meget i mere end et halvt århundrede samtidig med, at vi som mennesker har bevæget os i den stik modsatte retning.

Jeg læste forleden, at vi er det land i verden, der spiser mest økologisk pr. indbygger, og det er både flot og godt. Men selvom økologien er et skridt på vejen til, at vi spiser os sundere, er den også bare en naturlig base, vi bliver nødt til at bygge ovenpå. For skal vi for alvor gøre en indsats for vores sundhed igennem ernæring, skal vi fokusere på plantebaseret mad. Det gør os ikke kun sundere og gladere, men kan også hjælpe os med at komme de allerstørste livsstilssygdomme til livs som f.eks. følgesygdommene af for højt blodtryk.

Superiværksætter, eventyrer og livsnyder

Flexitarer, der overvejende spiser vegetarisk, men også kan spise kød en gang imellem, har eksempelvis 23 procent lavere risiko for at udvikle for højt blodtryk. Pescetarer, der lever som vegetarer men spiser fisk, 38 procent lavere risiko, vegetarer 55 procent lavere risiko og som veganer har du 75 procent lavere risiko for at udvikle for højt blodtryk. Det har været veletableret og veldokumenteret i forbavsende lang tid. Du kan så at sige spise dig rask. Pointen her er ikke, at vi alle skal leve i et vegansk utopia, men kan vi ændre os til at tænke planter som det første, når vi tænker mad og derfra andre elementer, så vil vi komme meget langt.

I den medicinske verden bliver produkter udviklet specifikt til at ramme en bestemt sygdom, og langt de fleste af disse produkter har ubehagelige bivirkninger. Med plantebaseret kost gør du en indsats for din egen sundhed – og den er helt uden bivirkninger. Jo mere plantebaseret kost du spiser, desto bedre får du det. Også her er det paradoksale, at ekstrakter af planter som typisk er medicinalbranchens svar på evidensen ofte ikke virker ligeså godt, som at spise planten selv. Til gengæld koster tilskuddet eller medicinen en bondegård i sammenligning med den helt naturlige plante, som den kom fra.

​

Det er på tide at tale planternes sag. Ikke alene ligger der en enorm rigdom på diversitet og smag, men planter har veldokumenterede egenskaber, som for visse planters vedkommende f.eks. bliver forstærket, når vi tilbereder dem. De færreste er formentlig opmærksomme på, at kroppen optager seks gange så meget A-vitamin fra kogte gulerødder sammenlignet med rå, tomater indtaget som tomatjuice ser ud til at forøge antioxidantniveauet med op til fem gange, folk der spiser min. 30 gram nødder om dagen ser ud til at leve to år længere, måske fordi din forbrænding ser ud til at stige med 50 pct. i otte timer efter dit indtag, og når du putter nødder i din salat stiger kroppens evne til at optage næringen fra grøntsagerne.

Faktisk ser det manglende indtag af nødder og frø ud til at føre til 15 gange flere dødsfald end dødsfald forårsaget af heroin, crack og alle andre ulovlige stoffer tilsammen.

Gurkemeje er en af vore dages vidunderingredienser, der bliver 2000 pct. mere aktivt, når du tilsætter peber, mens ingefær har vist sig at være ligeså effektiv som ibuprofen mod hovedpine og menstruationssmerter. Og nej, de her tal kommer ikke fra tilfældige anekdoter, men fra kliniske studier publiceret i verdens førende medicinske publikationer.

I dag er ernæring desværre kun en lille del af undervisningen for de medicinstuderende på landets universiteter. Det vil sige, at læger er underinformeret om kostens betydning og potentiale for vores sundhed. Det undrer mig, for der er store muligheder på samfundsniveau, hvis mad som funktionel medicin kommer på dagsordenen. Vi skal have denne viden ud til forbrugeren og vi skal gøre god ernæring nem og bekvem, hvis vi skal have alle med. Digitaliseringen og vores travle hverdag betyder, at vi snart ser en drone komme flyvende med pizzaen. Udviklingen fortsætter den vej, og derfor skal også sund mad sættes på en convenience-formel.

Hvis vi lykkes med at gøre planterig mad til et nemt alternativ, kan vi alle leve lidt længere, lidt simplere og lidt bedre. På den måde får vi mere energi og vi slipper for at fylde os med bivirkningsfyldt medicin mod sygdomme, vi kan klare med naturens egen helbredende kraft.

Kløende øjne og en næse, der løber. Hvis du døjer med det, så kan zoneterapi i mange tilfælde hjælpe dig.

Mange har god erfaring med zoneterapi som lindrende behandling i forbindelse med allergi og astma.

Hvis du døjer med høfeber, kan zoneterapi hjælpe dig.

Høfeber kan give øjne, der klør, løber i vand og bliver røde. Måske tilstoppes din næse, eller du klør i ørerne, i ganen og nyser og hoster.

Zoneterapi kan også lindre nældefeber, som er en allergisk reaktion, der giver hævelse, der kan sætte sig over alt på kroppen.

Hvorfor får jeg allergi?

Allergi opstår, når kroppen bliver overfølsom overfor et givent stof, fx pollen eller dyrehår. Kroppen danner antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som normalt ikke er skadelige. Så sker der en overreaktion i kroppens immunsystem.

Risikoen for at få allergi er større, hvis andre i familien har allergi, men mange andre faktorer spiller også ind. Det er forskelligt fra person til person, hvor stor en påvirkning, der skal til, før man udvikler allergisymptomer.

Næsten en million danskere lider af en eller anden form for allergi. For nogle viser allergien sig især i foråret, hvor pollen kan provokere, mens det for andre breder sig ud over hele året.

Du kan undgå at udsætte dig for de forskellige stoffer, som udløser allergien. Fx undgå pollen, husdyr og parfume.

Næsten én million danskere lider af en eller anden form for allergi, der ofte viser sig som høfeber, nældefeber, eksem, mavegener eller andre overfølsomhedsreaktioner.

De mange forskellige former for allergi er overfølsomhedsreaktioner forårsaget af immunologiske reaktioner. Det vil sige, at kroppen reagerer uhensigtsmæssigt på stoffer, der normalt er ufarlige.

En person kan udvikle allergi eller overfølsomhed - intolerans - overfor f.eks. planter (pollen), dyr, husstøvmider og svampe.
Allergi eller intolerans overfor fødevarer ses også tit.

Alle kan udvikle allergi, men du har større risiko for at udvikle allergi, hvis andre i din familie har det.

Det er forskelligt fra person til person hvor stor en påvirkning, der skal til, før man udvikler allergisymptomer.

Symptomerne afhænger af, hvor i kroppen overfølsomhedsreaktionen foregår, men ofte ses:

• Reaktioner fra øjne og næse (høfeber)

• Lunger (astma)

• Hud (nældefeber)

Kroppen danner antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som normalt ikke er skadelige. Der sker en overreaktion i immunsystemet i kroppen over for stoffer, som ellers normale er uskadelige.

Allergi kan udvikle sig til astma

Behandles en overfølsomhedsreaktion ikke, er risikoen for at udvikle astma til stede.

​